Garantiforsikring
Garantiforsikring – når du skal stille sikkerhed for opfyldelse af kontrakter.
Når du indgår aftale om et nyt projekt eller får en ny ordre, vil du ofte skulle stille en garanti overfor din kunde. Her får du brug for garantiforsikring.
Hvad er garantiforsikring?
Garantiforsikring bruges som sikkerhed for opfyldelse af en kontrakt. Det kan være som sikkerhed for udførelse af et projekt, sikkerhed for betaling af leverancer, eller sikkerhed for tilbagebetaling af aconto betalinger hvis ikke ydelsen eller varen leveres i henhold til det aftalte.
Garantier benyttes ofte indenfor byggeriet og den ordreproducerende industri. Indenfor byggeriet er garantier efter AB18 regelsættet de oftest benyttede.
Garantier benyttes også indenfor mange andre brancher. Se mere omkring de forskellige garantityper nedenfor.
Dine fordele med garantiforsikring fra Tryg Trade
Fast rammeaftale
Når du indgår et samarbejde med Tryg Trade, får du en rammeaftale med et aftalt maximumbeløb. Rammeaftalen giver dig mulighed for løbende at udstede aftalte garantier op til rammens maximum.
Fast pris
Du betaler en fast præmie for dine garantier. Prisen kan variere i forhold til den enkelte type garanti, men vil være aftalt på forhånd i din kontrakt.
Fast kontaktperson og professionel rådgivning
Vi prioriterer at være tæt på vores kunder, så vi bedst muligt kan rådgive din virksomhed om garantiforsikring. Derfor får du en fast kontaktperson i Tryg Trade, som vil kende dig og din forretning. På den måde sikrer vi, at du får professionel rådgivning hele vejen igennem.
Adgang til en af markedets bedste online løsninger
Vi tilbyder dig en af markedets bedste online løsninger – POMnet – som giver dig fuldt overblik over din garantiportefølje døgnet rundt.
Du kan bestille garantier online og få dem udstedt indenfor få minutter. Som en del af den automatiske udstedelsesprocedure udstedes garantidokumenter udelukkende som PDF-filer, som er forsynet med digital underskrift. Det betyder, at du umiddelbart efter udstedelsen kan sende garantien videre til forretningspartner i en mail. Det letter sagsgangen og minimerer tidsforbruget.
AB18 garantier
Er garantier, der stilles i henhold til standardbetingelser under AB18 regelsættet.
AB18 garantier
AB18 garantier er garantier, der stilles i henhold til standardbetingelser under AB18 regelsættet.
AB18 garantier bruges af virksomheder indenfor byggebranchen, som skal stille sikkerhed for udførelse af arbejde, der er aftalt i henhold til kontrakt. Det kan være en entreprenør, der skal stille garanti overfor bygherren. Eller en underentreprenør, der skal stille en garanti overfor en hovedentreprenør.
Med en AB18 garanti kan bygherren eller hovedentreprenøren sikre sig, at han kan få dækket eventuelle ekstraudgifter, hvis kontraktspartneren ikke udfører arbejdet som aftalt.
AB18 standardbetingelserne er en opdatering af AB92 standardbetingelserne. Det nye regelsæt er aftalt mellem byggeriets parter og blev offentliggjort i juni 2018.
AB92 garantier
Er garantier, der stilles i henhold til et sæt standardbetingelser, som er aftalt mellem byggeriets parter.
AB92 garantier
AB92 garantier er garantier, der stilles i henhold til et sæt standardbetingelser, som er aftalt mellem byggeriets parter. Regelsættet blev erstattet af et nyt regelsæt, AB18, i 2019, men bruges dog stadig i nogle tilfælde.
AB92 garantier bruges af virksomheder indenfor byggebranchen, som skal stille sikkerhed for udførelse af arbejde, der er aftalt i henhold til kontrakt. Det kan være en entreprenør, der skal stille garanti overfor bygherren. Eller en underentreprenør, der skal stille en garanti overfor en hovedentreprenør.
Med en AB92 garanti kan bygherren eller hovedentreprenøren sikre sig, at han kan få dækket eventuelle ekstra udgifter, hvis kontraktspartneren ikke udfører arbejdet som aftalt.
Arbejdsgarantier
En arbejdsgaranti stillet af en entreprenør overfor bygherren.
Arbejdsgarantier
Arbejdsgarantier ses i forbindelse med byggearbejder. En arbejdsgaranti stilles af en entreprenør overfor bygherren eller af en underentreprenør overfor hovedentreprenøren. I Danmark stilles arbejdsgarantier oftest i henhold til AB-regelsættet. Enten ifølge AB92 eller den opdaterede version af AB92, AB18. Regelsættet dækker en række standardbetingelser, der er aftalt mellem byggeriets parter.
Med en arbejdsgaranti kan bygherren eller hovedentreprenøren sikre sig, at han kan få dækket eventuelle ekstraudgifter, hvis det entreprenørfirma, han har indgået kontrakt med, ikke udfører arbejdet som aftalt. Han kan således få udbetalt beløbet under garantien og bruge beløbet til at få et andet firma til at udføre eller færdiggøre arbejdet eller til at udbedre fejl og mangler i afhjælpningsperioden.
Der kan være særlige forhold, der gør, at arbejdsgarantien ikke kan udstedes i henhold til AB-regelsættet. I sådanne tilfælde tilpasses arbejdsgarantiens ordlyd.
Du kan læse mere om AB regelsættet på Byggeriets Regler.
Bankgarantier
Udstedes af banker, men forsikringsselskaber som Tryg Trade udsteder tilsvarende garantityper.
Bankgarantier
Som navnet indikerer udstedes bankgarantier af banker, men forsikringsselskaber som Tryg Trade udsteder tilsvarende garantityper.
Faktisk kan du få stor fordel af at samarbejde med et garantiforsikringsselskab i stedet for din bank. Det kan du, fordi du ikke belaster dit engagement og din likviditet i banken.
Et samarbejde med Tryg Trade giver dig mange andre fordele. Blandt andet får du en fast rammeaftale, fast kontaktperson og adgang til et af markedets bedste online-løsninger, som sikrer dig fuldt overblik over din portefølje døgnet rundt. Læs mere om dine fordele her.
Bankgarantier dækker over flere garantityper, der alle har til hensigt at minimere risikoen for tab i forbindelse med indgåelse af kontrakter. Bankgarantier anvendes især indenfor byggebranchen og den ordreproducerende industri.
Betalingsgarantier
Sikrer, at en køber overholder sine betalingsforpligtelser og betaler det aftalte beløb til sælger.
Betalingsgarantier
Betalingsgarantier sikrer, at en køber overholder sine betalingsforpligtelser og betaler det aftalte beløb til sælger. Betalingsgarantier kan benyttes i mange forskellige sammenhænge, eksempelvis
1) i forbindelse med byggeri, hvor betalingsgarantien sikrer, at entreprenøren betaler sine leverandører i henhold til kontrakten. Er du underleverandør eller underentreprenør til en hovedentreprenør kan du ved brug af en betalingsgaranti sikre dig, at du får betaling for det arbejde, du udfører, eller de varer, du leverer.
2) i forbindelse med betaling af told, skatter og afgifter, hvor betalingsgarantien fungerer som sikkerhed for en kredit, stillet til rådighed af toldmyndighederne. Sådanne betalingsgarantier kaldes også toldgarantier.
3) i forbindelse med huslejedepositum, hvor betalingsgarantien træder i stedet for et depositum i forbindelse med lejemål. Sådanne betalingsgarantier kaldes også for lejegarantier.
EU-garantier
Stilles overfor NaturErhvervsstyrelsen i forbindelse med import/eksport af landbrugsvarer og –produkter.
EU-garantier
EU-garantier er garantier, der stilles overfor NaturErhvervsstyrelsen i forbindelse med for eksempel import og eksport af landbrugsvarer og –produkter. De stilles også i forbindelse med betaling ved køb af produkter fra EU’s overskudslagre og garanti for tilbagebetaling af EU-støtte iht. EU’s markedsordninger.
EU-garantier sikrer, at virksomheden opfylder sine forpligtelser i henhold til EU’s markedsordninger.
Forudbetalingsgarantier
Stilles som sikkerhed for tilbagebetaling af forudbetalinger eller aconto betalinger, hvis ikke ydelsen eller varen leveres i henhold til det aftalte.
Forudbetalingsgarantier
Forudbetalingsgarantier eller forskudsgarantier stilles som sikkerhed for tilbagebetaling af forudbetalinger eller aconto betalinger, hvis ikke ydelsen eller varen leveres i henhold til det aftalte.
Forudbetalingsgarantier eller forskudsgarantier ses primært i forbindelse med leverancer fra industrielle virksomheder, hvor køber ønsker at sikre tilbagebetaling af forudbetalinger, såfremt virksomheden ikke kan levere det aftalte.
Forudbetalingsgarantier eller forskudsgarantier ses også i forbindelse med byggeprojekter, hvor der indgår levering af materialer. Her kan du som bygherre/køber sikre dig, at du får eventuelle forudbetalinger tilbage, hvis entreprenøren/leverandøren ikke kan opfylde sin leveringsforpligtelse i henhold til kontrakten. Størrelsen på en forskudsgaranti svarer normalt til det forudbetalte beløb, og garantien udløber normalt, når den kontraktlige ydelse er leveret.
Leverancegarantier
Dækker køberens tab, hvis leverandøren misligholder de kontraktlige forpligtelser enten ved konkurs eller mangelfuld levering.
Leverancegarantier
Leverancegarantier ses særligt indenfor den ordreproducerende industri.
En leverancegaranti dækker køberens tab, hvis leverandøren misligholder de kontraktlige forpligtelser enten ved konkurs eller mangelfuld levering. Garantien dækker færdiggørelse og/eller afhjælpning af mangler.
Tilbudsgarantier
Vil du byde på et projekt, der er i licitation, kan du blive bedt om at stille en garanti overfor bygherren samtidig med, at du afgiver dit tilbud.
Tilbudsgarantier
Tilbudsgarantier bruges i forbindelse med projekter, der er i licitation.
Vil du byde på et projekt, der er i licitation, kan du blive bedt om at stille en garanti overfor bygherren samtidig med, at du afgiver dit tilbud. Det kaldes en tilbudsgaranti eller et bindende tilsagn.
Tilbudsgarantien sikrer, at du kan overholde dine forpligtelser som tilbudsgiver, det vil sige, at du kan udføre arbejdet i henhold til dit tilbud og at du kan stille de nødvendige garantier, hvis du vinder kontrakten.
Når kontrakten er endeligt underskrevet, erstattes tilbudsgarantien ofte af en arbejds- eller leverancegaranti.
Toldgarantier
Fungerer som sikkerhed for betaling af told og afgifter ved handel med lande uden for EU, fx ved import og eksport af afgiftsbelagte varer såsom spiritus og tobak.
Toldgarantier
Toldgarantier er betalingsgarantier, der fungerer som sikkerhed for betaling af told og afgifter ved handel med lande uden for EU, fx ved import og eksport af afgiftsbelagte varer såsom spiritus og tobak. Toldgarantien stilles overfor Skat og stilles til sikkerhed for, at du betaler skatter og afgifter i henhold til lovgivningen.
POMnet
Fleksibelt onlinesystem der tilbyde, som giver dig adgang til informationer om portefølje og mulighed for at foretage transaktioner direkte fra din PC.
POMnet
Med vores onlinesystem kan vi tilbyde dig et meget fleksibelt system, som giver dig adgang til en række nyttige informationer om din portefølje og mulighed for at foretage en række transaktioner direkte fra din PC.
POMnet for garantikunder
POMnet giver dig blandt andet mulighed for at:
- Bestille garantier online
- Elektronisk levering af garantier inden for få minutter
- Fuld oversigt over porteføljen
- Besked om leverance direkte i din mail box
- Individuel opfølgning på garantier
- Kontrol over individuelle fuldmagtsregler i forbindelse med bestilling af garantier
- Flersproget online løsning
- Elektroniske fakturaer
POMnet for kreditforsikringskunder
I POMnet har I mulighed for at søge om forsikringsdækning på den enkelte kunde både i Danmark og i resten af verden.
I kan angive, hvilket beløb I ønsker dækket for den enkelte kunde, sende anmodningen til os via systemet, og når vi har kreditvurderet kunden, melder vi tilbage til jer på e-mail. Nemt og fleksibelt.
POMnet giver jer også mulighed for at sammensætte jeres eget overblik over porteføljen af forsikrede kunder og downloade alle oplysninger til brug i eget system.
Nem og hurtig administration
Med POMnet får du et meget fleksibelt og brugervenligt system, der giver dig fuldt overblik over din portefølje og online adgang døgnet rundt.
Vores kompetente medarbejdere kan hjælpe dig, hvis du har spørgsmål vedrørende din portefølje eller opsætning af POMnet.
Digital signatur
Vi underskriver som hovedregel ikke garantier med original underskrift. I stedet er garantier forsynet med en scannet underskrift såvel som en digital signatur.
Digital signatur
Vi underskriver med digital signatur
I Tryg Trade underskriver vi som hovedregel ikke garantier med original underskrift. I stedet er garantier forsynet med en scannet underskrift såvel som en digital signatur.
Hvad er digital signatur?
En digital signatur er det samme som en elektronisk underskrift. Den digitale underskrift er din sikkerhed for, at din garanti er underskrevet af Tryg Trade.
Når du modtager garantidokumenter fra Tryg Trade, som er forsynet med en digital underskrift, kan du derfor være sikker på, at dokumentet er udstedt af os.
Hvordan virker det?
Som en del af den automatiske udstedelsesprocedure i Tryg Garantis online kundesystem POMnet udstedes garantidokumenter idag udelukkende som PDF-filer. Det betyder, at der ikke længere findes fysiske kopier af de enkelte garantidokumenter.
Hver garanti er forsynet med scannede underskrifter, der har samme gyldighed som den originale underskrift. I tillæg til den scannede underskrift er PDF garantier også forsynet med den digitale elektroniske underskrift, der verificerer, at PDF dokumentet er udarbejdet af os. Den digitale signatur gælder også, når dokumentet videresendes med e-mail.
Vi anbefaler derfor, at du altid videresender dit garantidokument til samarbejdspartnere via email. På denne måde får de mulighed for umiddelbart at få verificeret dokumentets ægthed.
Vores certificeringsudbyder er Digicert. Du kan læse mere om digital signatur fra Digicert her.
Hvorfor bruger Tryg Trade digital signatur?
Vi ønsker, at vores kunder kan få udstedt garantier så smidigt og hurtigt som muligt. Det sikrer vi os blandt andet ved, at alle kunder har fuld adgang til vores online system POMnet. Her kan de få overblik over deres portefølje, bestille og ændre garantier samt se deres garantidokumenter. Ved kun at udstede og underskrive garantidokumenterne i elektronisk form, kan vi gøre udstedelsesprocessen kortere. Vi hjælper således vores kunder til en smidigere kommunikation i forhold til deres forretningsforbindelser.
Vi har stor erfaring med garantiforsikring
Tryg Trade har stor erfaring med garantiudstedelse. Vi er specialister i garantiforsikring og vi kan hjælpe dig med alle typer garantier indenfor byggebranchen og den ordreproducerende industri.
Tryg Trade er Nordens største garantiforsikringsleverandør og kan hjælpe dig både lokalt og på tværs af grænser. Har du forretningsenheder i flere lande og har brug for at stille garantier i disse lande, så kan vi tilbyde dig en garantiramme, som dækker alle lande og alle forretningsenheder i koncernen.
Læs mere om vores produkter og POMnet, som er vores online-løsning, der giver dig fuldt overblik over din garantiportefølje døgnet rundt.
Kontakt os hvis du vil vide mere
Vil du drøfte dit garantibehov, eller høre mere om vores unikke onlineløsning, så ring til os på 44 20 39 00 eller skriv til os på post@trygtrade.dk. Du er også velkommen til skrive til os via vores kontaktformular.